Bussaco Palace Hotel, Portugal

Omgivet af en pragtfuld skov ligger det 5-stjernede Bussaco Palace Hotel. Det blev oprindeligt bygget som et kongeligt tilflugtssted i det 19. århundrede, men har været et luksushotel i næsten 100 år. Der findes ikke mange andre hoteller, som virkelig fortjener at blive beskrevet med ordene "unik" og historisk" end dette med den smukke blanding af arkitektoniske stilarter.

Den imponerende arkitektur på Bussaco Palace får en til at føle, at man er kommet til en tidligere verden. Møbleringen med bl.a. de fantastiske antikviteter fra hele verden og den overdådige indretning med uvurderlige originale vægpaneler med fliser, værdifulde skulpturer og malerier gør det til en stor oplevelse at opholde sig på hotellet.

Man kan fortabe sig i den magiske skov, som er fuld af eksotiske planter, kapeller og andre tegn fra de århundreder, hvor den var en del af Carmelitklosteret. Og bagefter kan man gå tilbage til den vidunderlige komfort og luksus, som man finder på hotellet. Spis på den udsøgte restaurant, og når man sidder og får en drink i den imponerende lounge, kan man tænke tilbage på historien og tænke på, at det er på grund af den, at man kan bo kongeligt på dette hotel.


 

Vi bruger cookies til levering af vores service. Når du bruger vores service, accepterer du brug af cookies.