Faciliteter på Hotel Teatro

Teatret tilbyder skuespillerne rekvisitter, og på samme måde tilbyder Hotel Teatro sine gæster en række moderne faciliteter og enestående rammer for at sikre, at dit ophold på dette 4-stjernede hotel bliver en succes.

Hotel Teatro er beliggende i Portos stilfulde centrum, hvilket vil gøre oplevelsen ved at bo her til en ekstra stor fornøjelse. Hotellet byder velkommen med flotte indgangsdøre med indgraverede digte, og man træder ind i en verden, hvor glamour omgiver hver eneste gæst. Man vil hurtigt forstå, hvorfor Hotel Teatro er en del af det ansete Design Hotels.

Når man træder ind i lobbyen og receptionen, mødes man af en romantisk indretning og fine, detaljerede udsmykninger. Receptionen ligner et billetkontor på et teater, og det er her gæsterne får udleveret billetter, der viser deres værelsesnummer – en morsom gestus og en charmerende måde at fortælle, hvad Hotel Teatro egentlig står for.

Det 4-stjernede hotel har i alt 74 værelser, der er fordelt på hotellets 6 etager. Man vil blive overrasket over værelsernes gyldne og bronzefarvede nuancer og den teateragtige atmosfære. De små dekorative indslag minder om teatrets tiltrækningskraft, og man kan forvente at tilbringe nogle vidunderlige øjeblikke her, hvad enten man bare ønsker at slappe af eller nyde udsigten over et à la carte måltid fra room service.

Der er intet bedre end at spise et førsteklasses måltid mad i udsøgte omgivelser. På Hotel Teatro ved man, at det er noget, gæsterne sætter pris på, og der er derfor indrettet en glamourøs restaurant og bar. I Restaurant Palco serveres retter, der er inspireret af det portugisiske køkken og køkkenet omkring Middelhavet, og i Plateia Bar kan man nyde en vidunderlig drink. Den fine balance mellem teatertemaet og den sofistikerede elegance gør nydelsen endnu større.  

For at man rigtigt kan nyde hotellet, er der adskillige små lounges samt en fortryllende udendørs terrasse, hvor man kan slappe af et øjeblik og bestille en drink i baren eller bare nyde gode venners selskab. Byen Porto er vidunderlig, men mange gæster vil også være tilfredse med blot at kunne nyde den intime atmosfære på terrassen.

På øverste etage i Hotel Teatro er der indrettet et motionsrum med en vidunderlig udsigt over byen. Der er åbent dagligt og kan benyttes af hotellets gæster når som helst, og det er gratis. Her findes bl.a. en ellipsetræner, vægte samt en motionscykel. Man kan også få kosmetiske behandlinger og massage på dette 4-stjernede hotel. Det vil især være til glæde for gæster, der har behov for at slappe af.

Et hjørne med internetadgang, faxmaskine og kopimaskine kan være nyttigt for forretningsfolk. Hotellet tilbyder endvidere aircondition, vaskeriservice og lægehjælp samt parkering og babysitting.

“Teater” betyder “et sted, hvor man ser”, og det er netop sådan, man bør opleve Porto og de faciliteter, Hotel Teatro kan tilbyde sine gæster.